
|
| Startside | Nyt | Om os | Bliv medlem | Kalender | For Musikkens Skyld | Billetsalg | Billeder | Sponsorer | Links | Kontakt | |
|
|
|
Musikbladet Gaffa, 2009 Og som altid var publikum til den for længst udsolgte koncert i musikklubben, hvor sloganet "For Musikkens Skyld" tages meget alvorligt, interesseret, lydhørt og åbne for nye musikalske oplevelser. Det kunne man mærke på scenen, og aftenens koncert blev derfor meget smuk, varm og nærværende.
Musikbladet Gaffa, 2008 På Limfjordsøen Mors har de en lille entusiastisk musikklub, der arrangerer koncerter under mottoet ”For Musikkens Skyld”. Her har det lille publikum på max. 125 fået meget store musikalske oplevelser gennem flere år. Her anstrenger man sig for at give musikken, publikum og de optrædende den maksimale pleje, og mange musikere har således ønsket at vende tilbage til Limfjordsteateret i Nykøbing efter at have oplevet den helt specielle stemning og det yderst lydhøre publikum.
Fra bogen: "Bogen om Allan Olsen" af Troels Frøkjær, Husets Forlag, 2006: "På et solo-job i Nykøbing M, i en lille eksklusiv sal i Limfjordsteateret med et meget lydhørt publikum, i det sene forår 2006, blev vi som første ekstranummer præsenteret for en ny sang, som knapt var færdig, på trods af at Olsen før koncerten havde bedyret, at han ingen nye sange havde. En sang om komikeren Poul Erik Krogen. Salen blev fuldstændig stille og henført, og vi var mange, der vidste, at Olsen igen havde skabt et lille mesterværk, der rørte og ville røre os lyttere dybt."
© 2001 - 2010 Morsø Musikforening
|